Det har gjort hospitalsudstyr dyrt da der er mindre konkurrence.

Jeg har altid stor respekt for de små der prøver at udfordre de store. Det er nemt at være så stor at man nærmest får monopol, og det ses ofte, også indenfor hospitalsudstyr, at der laves aftaler de store firmaer imellem, så de f.eks. deler markedet mellem sig eller aftaler priser på produkter så de kan tjene fedt på folks sygdom.

Jeg læste en historie om et nyt firma der sælger hospitalsudstyr. De har taget konkurrencen op med de store på markedet og jeg håber virkelig der er plads til dem og at hospitalerne vil tage godt imod dem.

Navnet er Cisi og du kan også finde Cisi på Google+.

Det er bare rart at se et lille firma med en kvinde i spidsen der tager kampen op om markedet indenfor hospitalsudstyr. Jeg ønsker dem alt muligt held og lykke og jeg håber de som iværksættere indenfor en svær branche får stor succes.

I flere år har der været ført en masse hemmelige forhandlinger om ACTA.ACTA er på mange områder langt være end SOPA og øger markant overvågning og indskrænkelser i den personlige frihed. Det sjove er at ACTA er imod den danske grundlov. Vi har nogle princippet i grundloven til tilsyneladende tilsidesættes fuldstændigt.

Jeg læste et godt indlæg om det her: http://ekstrabladet.dk/minsag/article1698369.ece hvor der netop bliver spurgt ind til principperne i grundloven. Er det ikke på tide vi vågner op og siger fra? Skal vi virkelig have sådan en form for international internet grundlov der er reguleret udenfor Danmark i al hemmelighed. Det er faktisk et af de helt store problemer omkring ACTA, hemmeligheden. Forhandlinger har i flere år været ført hemmeligt og befolkningen må intet vide om hvad der forhandles om og hvad det får af konsekvens for dem.

UPDATE:

Nu står det i det mindste helt klart hvem der har støttet underskrivelsen af ACTA. På mediebevægelsen kan man læse artiklen: Disse partier besluttede Danmarks underskrivelse af ACTA.

Det er interessant at alle partier på nær enhedslisten støttede underskrivelsen. Der er altså ikke nogen partier der i dag kan komme og sige de er imod ACTA, med mindre de har skaftet holdning. Men det kan da være nogle partier skifter mening, det er helt ok, men der er ikke nogen udover enhedslisten der kan sige de ikke var for ACTA, da de selv har stemt for vedtagelsen.

Der handler om vinduespudsning.Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om vinduespudsning og jeg har egentlig i lang tid gerne ville slippe for det. Jeg har bare ikke rigtigt fået taget mig sammen til at ringe til en vinduespudser, måske fordi jeg har været bange for at prisen skulle være alt for høj så jeg bare ville blive skuffet.

Men sidst da jeg pudsede mine vinduer blev jeg igen meget irriteret og jeg er jo egentlig et ret glad menneske normalt. Vinduespudsning får bare det værste frem ved mig, altså rent humørmæssigt.

Vinduespudsning Århus

Jeg tog mig endelig sammen og nu ville jeg finde ud af noget. Jeg slog op på Google og fandt http://www.jfpolering.dk/ som bl.a. pudser vinduer her i Århus hvor jeg bor.

Prisen var ikke nær så høj som jeg havde regnet med, nok fordi jeg har regnet prisen ud i forhold til hvor lang tid jeg selv bruger på det. Anyway så glæder jeg mig vildt meget til han skal komme første gang. Hvis ellers det er godt, og det regner jeg bestemt med det er, så har han en ny kunde i mange år frem.

Jeg ser også flere og flere der skal på lykkepiller og går til psykolog. Der er bestemt ikke noget galt med at gå til psykolog, det kan være ganske sundt, men det er mere det at der i stigende grad er brug for det og lykkepiller m.m..

Er kravene til livet blevet for høje?

Vi skal leve op til alt muligt hele tiden, er vi ikke med, ja så er vi ude. Er det ikke ved at være på tide vi stopper det her ræs imod ingenting og ser lidt indaf? Hvad gør os glade? Er det den nyeste teknik eller er det en tur i skoven med nogle vi holder af?

Nogen gange ser jeg mennesker stresse rundt, de skal både have det perfekte jo, den perfekte familie og det perfekte liv, i hvert fald udaftil, men ingen er perfekte og det må være hårdt konstant at prøve at leve op til det billede.

Jeg tror virkelig at hvis vi begyndte at dømme hinanden og ikke mindst os selv lidt mildere og forsimplede vores liv, at vi ville blive langt mere lykkelige.

Det ser ud til at jo mere kompliceret verden bliver og jo mere man ønsker at følge med og følge trop, jo mere ulykkelige bliver størstedelen af dem der prøver. Det kan se tilbage på et liv der blev spildt med en masse ting de egentlig ikke holdt af at gøre, men som de gjorde af hensyn til det billede der gerne ville opretholde overfor omverdenen men også overfor dem selv.

Måske 2012 skal være året hvor DU gearer lidt ned og forsimpler tilværelsen. Måske 2012 skal være året hvor du begynder at nyde de nære ting og ikke mindst de nære omkring dig i stedet for kun at nyde alt det der egentlig ikke betyder så meget.

Jeg er ikke imod man er glad for sit job og sine interesserer, det er kun positivt, men der hvor problemet opstår er når man kun gør alle de ting for facadens skyld. Hellere tjene lidt mindre og være glad end at tjene mere og skulle arbejde så meget at man aldrig ser dem der er tæt på en.

Skal 2012 være året hvor du starter med at lave de små ændringer der kan gøre dig mere lykkelig?

Alt det bedste fra Jens Winther

Hvis man ser på de sidste par hundrede år har vi som mennesker og samfund gennemgået en enorm udvikling. Vi er gået fra små samfund hvor man var afhængige af naboen til et verdenssamfund bundet sammen på alle leder og kanter.

Engang var en tur til hovedstaden noget der tog mange dage til hest og i dag tager man bilen eller en flyvetur til den anden side af jorden.

Mit første spørgsmål går på om vi kan lære noget af vores tidligere måde at leve på? Altså, jeg mener ikke vi bare skal skrotte bilen og smide computeren ud, men jeg tænker på selve fællesskabet. Der var engang hvor du var afhængig af naboens håndværk og han af dit.

Måske det er min romantiske forestilling, men jeg tror at når man er afhængig af hinanden, så værdsætter man hinanden mere og svindler og snyder ikke hinanden. I dag er det så nemt at svindle på den ene eller anden måde, man er bare en del af det store samfund og naboen er ofte ham man skændes med eller er sur på pga et eller anden latterligt hegn eller hæk. Velkommen til egoismens højborg.

Men spørgsmålet er hvad der er menneskets mål, hvad er dit?

For hver dag der går bliver samfundet mere og mere overfladisk og egoistisk, et fint billede på det er de mange realityprogrammer hvor det drejer sig om at se godt ud og knalde med så mange som muligt. Nyhederne er fulde af skræmmekampagner hvor det ene og det andet er farligt. Selvfølgelig skal vi advares hvis det er nødvendigt, men er det nødvendigt HELE tiden.

Skal vi ikke længere høre om hvordan man få det rigtigt godt, skal vi kun høre advarsler imod alt der er galt? Er det virkelig det samfund og det liv vi ønsker.

Hvad med dig, hvor ofte værdsætter du dine medmennesker i forhold til hvor ofte du er negativ? Jeg kender godt svaret for de fleste, men jeg bebrejder dem ikke. For hver dag flyder vores medier over med negative historier hvor det værste i mennesker skal udstilles, gang på gang på gang.

Et samfund uden forståelse, er titlen på et blogindlæg der kom på baggrund af en artikel fra en ung studine der havde det svært.

Hun har det svært fordi fordi hun ikke kan få det hele til at gå op i en højere endhed pga de mange ting hun skal nå i hendes liv. En ting er alle kommentarerne om hvor heldig hun er at bo i et land som Danmark og at hun bare skal være glad for det, noget andet er at mange har det ligesom hende, de siger det bare ikke højt.

Er målet virkelig det perfekte liv med høj uddannelse, et job der kræver 60 timer om ugen og et pres mange ikke kan holde til, er det virkelig der DU vil hen?

Hvad med vi begyndte at koncentrere os mindre om alt det materialistiske, og mere på hvad der egentlig gør os glade. De fleste bliver ikke lykkeligere af at arbejde 60 timer om ugen samtidig med de har et forhold og to børn der også kræver opmærksomhed. Langt de fleste bliver meget lykkeligere af at gå en tur i skoven med den udkårne og de to børn.

Måske vi skulle se lidt på os selv og se om vi virkelig har brug for at arbejde 60 timer om ugen og stresse rundt for at kunne købe ipod, ipad, laptop, mobiltelefoner etc etc i stedet for at geare lidt ned, bo i et mindre hus og til gengæld kunne være mere sammen med vores familie og gøre ting der gør os glade.

Hvad er dit personlige mål med livet og hvad ønsker du af verden, og hvad gør du aktivt?