Hvor vil vi gerne hen? Hvad er målet egentlig?

Velkommen til min nye blog som her i første indlæg kommer til at handle om hvor vi som verden er på vej hen. Jeg har ikke svaret, men jeg stiller nogle spørgsmål som jeg håber du måske kan være med til at svare på.

Hvis man ser på de sidste par hundrede år har vi som mennesker og samfund gennemgået en enorm udvikling. Vi er gået fra små samfund hvor man var afhængige af naboen til et verdenssamfund bundet sammen på alle leder og kanter.

Engang var en tur til hovedstaden noget der tog mange dage til hest og i dag tager man bilen eller en flyvetur til den anden side af jorden.

Mit første spørgsmål går på om vi kan lære noget af vores tidligere måde at leve på? Altså, jeg mener ikke vi bare skal skrotte bilen og smide computeren ud, men jeg tænker på selve fællesskabet. Der var engang hvor du var afhængig af naboens håndværk og han af dit.

Måske det er min romantiske forestilling, men jeg tror at når man er afhængig af hinanden, så værdsætter man hinanden mere og svindler og snyder ikke hinanden. I dag er det så nemt at svindle på den ene eller anden måde, man er bare en del af det store samfund og naboen er ofte ham man skændes med eller er sur på pga et eller anden latterligt hegn eller hæk. Velkommen til egoismens højborg.

Men spørgsmålet er hvad der er menneskets mål, hvad er dit?

For hver dag der går bliver samfundet mere og mere overfladisk og egoistisk, et fint billede på det er de mange realityprogrammer hvor det drejer sig om at se godt ud og knalde med så mange som muligt. Nyhederne er fulde af skræmmekampagner hvor det ene og det andet er farligt. Selvfølgelig skal vi advares hvis det er nødvendigt, men er det nødvendigt HELE tiden.

Skal vi ikke længere høre om hvordan man få det rigtigt godt, skal vi kun høre advarsler imod alt der er galt? Er det virkelig det samfund og det liv vi ønsker.

Hvad med dig, hvor ofte værdsætter du dine medmennesker i forhold til hvor ofte du er negativ? Jeg kender godt svaret for de fleste, men jeg bebrejder dem ikke. For hver dag flyder vores medier over med negative historier hvor det værste i mennesker skal udstilles, gang på gang på gang.

Et samfund uden forståelse, er titlen på et blogindlæg der kom på baggrund af en artikel fra en ung studine der havde det svært.

Hun har det svært fordi fordi hun ikke kan få det hele til at gå op i en højere endhed pga de mange ting hun skal nå i hendes liv. En ting er alle kommentarerne om hvor heldig hun er at bo i et land som Danmark og at hun bare skal være glad for det, noget andet er at mange har det ligesom hende, de siger det bare ikke højt.

Er målet virkelig det perfekte liv med høj uddannelse, et job der kræver 60 timer om ugen og et pres mange ikke kan holde til, er det virkelig der DU vil hen?

Hvad med vi begyndte at koncentrere os mindre om alt det materialistiske, og mere på hvad der egentlig gør os glade. De fleste bliver ikke lykkeligere af at arbejde 60 timer om ugen samtidig med de har et forhold og to børn der også kræver opmærksomhed. Langt de fleste bliver meget lykkeligere af at gå en tur i skoven med den udkårne og de to børn.

Måske vi skulle se lidt på os selv og se om vi virkelig har brug for at arbejde 60 timer om ugen og stresse rundt for at kunne købe ipod, ipad, laptop, mobiltelefoner etc etc i stedet for at geare lidt ned, bo i et mindre hus og til gengæld kunne være mere sammen med vores familie og gøre ting der gør os glade.

Hvad er dit personlige mål med livet og hvad ønsker du af verden, og hvad gør du aktivt?