Pages Navigation Menu

Jeg drømmer tilbage til dengang…

Jeg vil høre din mening og komme med et par oplæg. Jeg går tit og spekulerer på hvordan vi mennesker lever og hvad der gør os glade og lykkelige. Jeg ser verden i dag og ser at vi har uendeligt mange muligheder, i hvert fald os der lever i den rigere del af verden.

Jeg ser også flere og flere der skal på lykkepiller og går til psykolog. Der er bestemt ikke noget galt med at gå til psykolog, det kan være ganske sundt, men det er mere det at der i stigende grad er brug for det og lykkepiller m.m..

Er kravene til livet blevet for høje?

Vi skal leve op til alt muligt hele tiden, er vi ikke med, ja så er vi ude. Er det ikke ved at være på tide vi stopper det her ræs imod ingenting og ser lidt indaf? Hvad gør os glade? Er det den nyeste teknik eller er det en tur i skoven med nogle vi holder af?

Nogen gange ser jeg mennesker stresse rundt, de skal både have det perfekte jo, den perfekte familie og det perfekte liv, i hvert fald udaftil, men ingen er perfekte og det må være hårdt konstant at prøve at leve op til det billede.

Jeg tror virkelig at hvis vi begyndte at dømme hinanden og ikke mindst os selv lidt mildere og forsimplede vores liv, at vi ville blive langt mere lykkelige.

Det ser ud til at jo mere kompliceret verden bliver og jo mere man ønsker at følge med og følge trop, jo mere ulykkelige bliver størstedelen af dem der prøver. Det kan se tilbage på et liv der blev spildt med en masse ting de egentlig ikke holdt af at gøre, men som de gjorde af hensyn til det billede der gerne ville opretholde overfor omverdenen men også overfor dem selv.

Måske 2012 skal være året hvor DU gearer lidt ned og forsimpler tilværelsen. Måske 2012 skal være året hvor du begynder at nyde de nære ting og ikke mindst de nære omkring dig i stedet for kun at nyde alt det der egentlig ikke betyder så meget.

Jeg er ikke imod man er glad for sit job og sine interesserer, det er kun positivt, men der hvor problemet opstår er når man kun gør alle de ting for facadens skyld. Hellere tjene lidt mindre og være glad end at tjene mere og skulle arbejde så meget at man aldrig ser dem der er tæt på en.

Skal 2012 være året hvor du starter med at lave de små ændringer der kan gøre dig mere lykkelig?

Alt det bedste fra Jens Winther